Hér finder du praktiske informationer samt downloads
Tanken er at du hér på siden kan finde størsteparten af den information du har brug for – altså svar på de oftest stillede spørgsmål. (OSS)
Klik på fanerne og læs mere
- Booking og betalingsbetingelser
- Lejebetingelser
- Praktiske forhold og huskeliste
- Bestik og Service
- Inventar og teknik
- Priser på ekstra ydelser og varer
- Bordopstillinger
- Parkering
- Kort og tegninger
Hvordan foregår det egentlig?
Du kan læse om det, og downloade hér, eller du kan læse herunder.
Vi tager udgangspunkt i, hvad der oftest sker:
• I ringer og hører nærmere samt aftaler en dag for besigtigelse og introduktion.
• Når I har set lokalerne – og kan lide hvad I ser – foretager I en forhåndsreservation, som gælder i en uge.
• Senest efter denne uges bekræfter I, og vi fremsender en kontrakt samt indbetalingskort, der skal benyttes.
Weekendleje:
Forudbetalt leje
• Fra I modtager kontrakten har I 8 dage til at betale den forudbetalte leje, som for A, B og D udgør kr. 3.650,- og for lokale C kr. 6.900,-
• Den forudbetalte leje refunderes som udgangspunkt ikke. Skulle noget uforudset ske, medgiver vi imidlertid at flytte arrangementet indenfor et år, såfremt det kan lade sig gøre. Lejer har også muligheden for selv at finde en ny lejer, som dog skal kunne godkendes af Havarthigaarden. Endelig refunderes den forudbetalte leje såfremt Havartigaarden modtager en forespørgsel på det pågældende lejemål, og derved kan leje ud til anden side. Bemærk, at der I alle tilfælde opkræves et adminstrationsgebyr på kr. 625,-
Restleje og aflysning
• Senest 2 måneder inden arrangementet skal restlejen være betalt. For lokale A, B og D udgør restlejen kr. 4.000,- For lokale C udgør den kr. 8.000,-
• Ved aflysninger, som sker senere end 2 måneder inden arrangementet, opkræves den fulde leje.
Dagsleje/Timeleje (kun mandag til torsdag)
Der gælder samme indledningsforløb, som ved weekendleje, så I har tid til at tænke jer om.
• Ved dagsleje/timeleje opkræves det fulde beløb ved kontraktens/ordrebekræftelsens/fakturaens fremsendelse med en betalingsfrist på 8 dage.
Aflysning ved time og dagsleje:
• Ved aflysninger op til 9 uger inden arrangementet, tilbagebetales 50% af lejen.
• Ved aflysninger, som sker senere end 9 uger inden arrangementet, opkræves den fulde leje.
Inden arrangementet, kommer I på besøg igen for at lægge de sidste planer og tjekke op på, hvad I skal medbringe og bestille. (se eventuelt vores prisliste)
Nøgleafhentning og depositum:
• Ved weekendleje skal nøglen afhentes om fredagen inden kl. 12.00. I kan som regel påbegynde indlæsning med det samme, og lokalerne er i langt de fleste tilfælde klar til jer. Vi forbeholder os dog muligheden for at kunne færdiggøre, hvad der måtte være.
• Ved dagsleje sker nøgleafhentning på dagen fra kl. 08.00 medmindre andet aftales.
• Ved afhentning af nøgler opkræver vi et depositum på kr. 2.500,00 kontant (altså i rede penge) eller på kort, som sikkerhed for nøgler og eventuelle skader. Vi modtager af praktiske årsager ikke depositum på MobilePay.
• Depositum tilbagebetales ved aflevering af nøgler med fradrag for eventuelle skader.
• Nøgleaflevering finder sted første hverdag efter arrangementet, medmindre andet aftales.
Lejebetingelser
Vi glæder os over at kunne byde dig og dine gæster velkomne på gården,
hvor vi selvfølgelig har nogle lejebetingelser, som du kan læse herunder eller dowloade hér
Havarthigaardens bestyrelse har fastlagt nedenstående regler af hensyn til gårdens brugere og naboer, såvel som for gårdens ve og vel. Herunder gælder, at vi derfor ikke kan formidle lokaleleje til klasse-studenter- eller ungdomsfester. Betingelserne hér udgør en integreret del af lejekontrakten, og vi henstiller venligst til at de bliver overholdt.
Forberedelse:
• Nøgler til lokalerne udleveres på Havarthigaardens kontor i henhold til kontrakt.
NB! Check venligst tidspunkt for afhentning af nøgler!
• Som lejer er man forpligtiget til at vise hensyn til andre – ikke mindst Havarthigaardens naboer, der ikke må påføres urimelige støjgener, hvilket lejer er forpligtet til at meddele sine gæster.
• Såfremt lejer ønsker at afholde mere end eet selskab inden for samme lejeperiode, beregner vi et tillæg for slitage, ekstra rengøring, strøm, vand mm., og dette skal på forhånd aftales med administrationen.
• Det er ikke tilladt at slå søm, skruer etc. i vægge og lofter, ej heller at benytte tape, som kan beskadige flader – herunder særligt gaffer tape og nanotape.
• Borde og stole må ikke fjernes fra lokalerne eller benyttes til udendørs brug.
• Vores udendørs faciliteter er for alle gårdens brugere. Kun efter skriftlig aftale med administrationen må der opstilles pavilloner eller småtelte.
• Rygning er KUN tilladt udendørs.
• Det er ikke tilladt at benytte fyrværkeri eller konfettirør i forbindelse med leje af Havarthigaarden. Sidstnævnte er for det første unødig belastning af miljøet i form af unedbrydelig plastik, for det andet umuligt at slippe af med i lokaler såvel som udendørs.
Køkkenfaciliteter:
I hvert afsnit er der anretter-køkken. Bemærk:
• Der forefindes ingen gryder, potter, pander, og kun ringe omfang serveringsbestik. Køkkenerne er anretterkøkkener, og må ifølge sundhedsmyndighederne ikke anvendes til decideret produktion af mad med ubehandlede animalske råvarer.
• Der udleveres en ”startpakke” i form af et par klude og et par affaldssække. Resten, herunder viskestykker, skal lejer selv medbringe.
• Hvis du som lejer har indgået aftale med en kok eller et cateringfirma, beder vi dig indtrængende om at oplyse vedkommende om køkkenforholdene for at afstemme forventningerne.
Andet:
I lokale D kan vinduerne mod naboerne ikke åbnes. Til gengæld findes der en dør ind mod gårdspladsen som kan åbnes, og der er desuden et udsugningsanlæg, som tændes fra garderoben.
Borde og stole i lokalerne findes som følger:
A. Rektangulære borde, 8 stk, 70 x 140 og runde borde, 8 stk, Ø 152 cm samt fire borde 80*120 + 66 stole
B. Runde borde, 8 stk, Ø 152 cm samt rektangulære borde, 8 stk, 70×140 + 66 stole
C. Runde borde, 16 stk, Ø 152 cm samt mere end 4 buffetborde 100×200 cm + 130 stole
D. Rektangulære borde, 24 stk, 76 x 152 cm + 88 stole
Parkering
Havarthigaarden råder over et rimeligt antal P-pladser, hvoraf de fleste findes på gårdens bagside. Derudover findes en offentlig P-plads ca. 100m. øst for gården ved Øverødvej.
• Af hensyn til sikring af fremkommelighed for udrykningskøretøjer, er det ikke tilladt for gårdens gæster at parkere på Havarthivej.
Afslutning
• Kl. 23,00 skal døre og vinduer lukkes.
• Kl. 01.00 skal musikken dæmpes eller standses.
• Kl. 02.00 skal gæsterne forlade gården.
Oprydning:
• De lejede lokaler afleveres i samme pæne stand, som de modtages.
• Medbragte effekter skal fjernes ved lejemålets ophør.
Tjekliste:
• Borde og stole anbringes i depoter jf. instruktion. (i afs. A. stilles borde og stole i rummet ved siden af køkkenet).
• Køkkenet ordnes – bordplader afvaskes og låger/skuffer aftørres, hvis der er spildt.
• Servicet afleveres vasket, sorteret og genanbragt, som det blev fundet, i tilhørende skabe og skuffer. Eventuelt ituslået service efterlades synligt på køkkenbordet.
• Ovnen rengøres efter brug.
• Gulvene fejes eller støvsuges.
• Hvis der spildes slush ice, sodavand eller andet med højt sukkerindhold, skal det spildte tørres HELT op, og det skal ske straks efter skaden er sket.
• Al affald skal sorteres og anbringes i de afmærkede containere under halvtaget i gårdens nordvestlige hjørne. Max 2 sække restaffald pr udlejning – resten skal man selv bortskaffe.
• Papkasser skal skæres op og klappes sammen inden de lægges i containeren.
• Flasker og glas smides i flaskecontaineren ved indkørslen til Havarthigaarden
• Alle vinduer og adgangsdøre til bygningerne lukkes og låses. Er der hejst flag, skal de tages ned inden solnedgang.
• Havarthigaardens rengøringspersonel rengør toiletterne og vasker gulvene, men væsentlig tilsmudsning skal lejer selv bringe i orden.
Evt. Manglende oprydning/rengøring vil medføre en ekstra regning på kr. 360,- pr. påbegyndt time
Skader mv.
• Som lejer er man pligtig til at erstatte evt. skader på bygninger, inventar mv. – samt udstillede genstande.
• VÆR SÆRLIGT FORSIGTIGE MED MØRKLÆGNINGSGARDINERNE i lokale B. Erstatningsprisen er kr. 3.000,-
• Erstatning for evt. skader på gårdens inventar, herunder service, vil blive opkrævet efterfølgende.
• Havarthigaardens forsikring dækker hverken tyveri af, eller skade på, lejers medbragte ejendele.
• Ved større skader på bygning, vinduer, døre eller installationer samt hvis der opstår kritiske fejl på el og vand, kan man ringe til bagvagten på 45 42 53 87 – tast 2.
• Brandvæsenets vagtcentral kan kontaktes på 45 80 33 55
Det understreges, at hvis en opstået skade eller teknisk defekt er forvoldt af lejer eller dennes gæster, sker udkørsel fra vagtcentralen eller gårdens eget personale, på lejers regning.
Ved fejlbetjening af alarmen i bygning A og C, vil alarmudkaldet ligeledes ske for lejers regning.
Wifi: Havarthi_guest Kode: hannenielsen
Vi er dog helt sikre på, at alt går som smurt, og ønsker jer en rigtig god fest
Venlig hilsen Havarthigaarden
Praktiske forhold når du lejer lokaler på Havarthigaarden:
Køkkenfaciliteter:
Køkkenerne er anretterkøkkener, og må ifølge sundhedsmyndighederne ikke anvendes til decideret produktion af mad med ubehandlede animalske råvarer.
• Hvis du som lejer har indgået aftale med en kok eller et cateringfirma, beder vi dig indtrængende om at oplyse vedkommende om køkkenforholdene for at afstemme forventningerne.
Bemærk:
• Der forefindes ingen gryder, potter, pander
• Der findes et vist udvalg af serveringsbestik samt et brugbart knivsæt, der udleveres sammen med nøglerne.
• Der er ingen duge eller viskestykker, Du kan leje det af os, men det står dig helt frit for.
Vi leverer:
• Sæbe, salt, afspænding og opvaskemiddel til opvaskemaskinerne.
Bemærk: I lokale A og B skal der fyldes sæbe, salt og afspænding på efter behov. Lokale Cs er fuldautomatisk. Lokale Ds maskine er semiautomatisk, og tager selv sæbe ind, men skal – efter behov – påfyldes afspænding og salt.
• Børste samt opvaskemiddel til håndopvask.
• Rengøringsmiddel.
• Kaffefiltre til de storkøkken-kaffemaskiner, der er 8 minutter om at lave 1,2 liter kaffe.
• Vi udleverer en ”startpakke” i form af et par klude og et par affaldssække. Men resten, herunder viskestykker, skal du selv medbringe – eller leje/købe af os. Se prislisten.
Andet:
I lokale D kan vinduerne mod naboerne ikke åbnes. Til gengæld findes der en dør ind mod gårdspladsen som kan åbnes, og der er desuden et udsugningsanlæg, som tændes fra garderoben.
Borde og stole i lokalerne findes som følger:
A. Rektangulære borde 8 stk 70 x 140, runde borde 8 stk Ø 152 cm samt fire borde 80*120 + 60 stole
B. Runde borde 8 stk Ø 152 cm samt rektangulære borde 8 stk 70×140 + 66 stole
C. 16 Runde borde Ø 152 cm samt mere end 4 buffetborde 100×200 cm + 130 stole
D. 24 rektangulære borde 76 x 152 cm + 88 stole
Teknik:
Musikanlæg:
I lokalerne B, C og D findes der fast installeret anlæg med mindre mixere. I C og D er der tillige mikrofon og head set. I lokale A findes der en ”Soundbox-wanna-be”. Mikrofoner kan lånes til brug i lokale A og B.
Projektorer:
I C og D er der fastmonterede projektorer. Til A og B kan du låne projektor.
Huskeliste:
Serveringsbestik
Køkkengrej / gryder / pander
Ekstra øloplukkere/proptrækkere
Karklude
Viskestykker
Skraldesække
Køkkenrulle
Duge
Lys
Servietter
Wifi: Havarthi_guest Kode: hannenielsen
Når du klikker på de links, der er til hvert lokale, kan du se, hvad du – sådan cirka – finder i skuffer og skabe. Det sker at enkelte produkter udgår, og at vi derfor må vælge andre løsninger.
Du kan klare dig langt henad vejen med hvad der er i lokalerne, men får måske også brug for at supplere.
Der findes – indtil videre – ikke så meget serveringsbestik, ej heller køkkenknive, men vi arbejder på et system, så vi også kan levere dette uden at det forsvinder eller bliver blandet med cateres og lejeres ejet grej. Tro os – det er svært! 🙂
Gryder, potter og pander er der ikke. Det kommer der heller ikke, for det er ganske svært at holde rent.
Knive og gafler er der dobbelt op af, så der kan dækkes til både forret og hovedret. Teske, spiseske og kagegaffel findes i samme antal, som lokalet er bestykket til.
Under opbygning
Liste over borde, stole og AV-udstyr
Duge, køkkenpakker, ekstra borde
Måske står du lige og mangler noget vi har i kælderen. Klik på linket og få en liste over priserne på duge, caféborde, opstilllinger, servicepersonale m.m. Du finder også en liste over erstatningspriserne – hvis noget skulle smutte.
Klik hér for at se vores priser
Det står dig helt frit for, om du vil leje hér eller finde en anden leverandør. Søg blot på festudlejning eller find www.bedsttilfest.dk
75 pladser – hvis man parkerer med omtanke.
Antallet af pladser rækker i langt de fleste tilfælde. SKulle det knibe er der en mindre parkeringsplads på Øverødvej 100 meter mod Nærum. Man kan – med omtanke og hensynsfuldhed – også parkere på villavejene på modsatte side af Øverødvej.
Beredskab og Naboskab
Det er ikke tilladt for gæster og brugere af gården at parkere på Havarthivej. Dels skal der være plads til at redningskøretøjer kan komme forbi, dels skal vi tage hensyn til vores gode naboer.
Klik og download kort over parkeringen

