Peter Nissen: Fernissage d. 20.8. med udstilling til d. 22.9 2026 på Havarthigaarden

EN FLYGTNING KRYDSER SIT SPOR - fernissage og udstilling af Peter Nissen

Fernissage med jazz d. 20.8 kl. 16-18

EN FLYGTNING KRYDSER SIT SPOR

“Denne bog af Axel Sandemose dukker op, når jeg tænker på mit eget liv. For snart 20 år siden måtte jeg opgive at male og også spille musik fordi min ene skulder var slidt op. Jeg kan næsten ikke fatte, at jeg nu igen udstiller billeder og spiller, så en meget stor dag for mig.

Når jeg tænker tilbage på mine malerier fra dengang og så til i dag er det med farverne, der er sket mest. Besøg i Caribien har fuldstændigt vendt op og ned på mine farvevalg. I dag er jeg ikke bekymret over at sætte stærke farver op imod hinanden – snarere det modsatte. Jeg kan næsten ikke få nok af pangfarver, neonfarver og dramatiske sammensætninger, der for 20 år siden ville få mig til at løbe skrigende bort.

Dengang jeg startede med at male for 40 år siden var jeg meget indstillet på, at det jeg malede skulle forestille noget, men i dag synes jeg, det er af mindre betydning. Et godt billede er for mig et billede, der sætter noget i gang hos tilskueren. Bedst hvis man bliver fyldt med varme følelser og til den ende har vi heldigvis farverne. Så på med dem og RIGELIGT TAK.

Som sagt er jeg også begyndt at spille lidt musik. I 40 år var jeg trommeslager og spillede New Orleans jazz. Da jeg fyldte 70 år, for nu seks år siden, blev jeg grebet af en trang til igen at spille musik og valgte så at spille trækbasun. I ensemblet, som jeg kalder ”Memory Lane”, spiller vi lidt af hvert, hovedsagen er at få musikken til at svinge. I bandet har vi en vokalist, min kone, der hedder Lene Jersin, og som også spiller guitar og Poul Martin Grønnegård der spiller på klarinet. Dette er en debut, så tag pænt imod os. Husk på, at jeg kun er en flygtning, der krydser mit spor. “

Vel mødt Peter Nissen

Fernisssage:
Torsdag d. 20. august kl. 16-19.00

Åbent efter aftale i Havarthigaardens kontors åbningstid: mandag til torsdag mellem 9 og 15.00 samt fredag mellem 9 og 12.00
Ring blot: 45 42 53 87 
Sted: Havarthigaarden, Havartivej 6, 2840 Holte

eva gjedde op havarthigaarden udstilling
eva gjedde forbundet havarthigaarden udstilling
eva gjedde balance havarthigaarden udstilling
  • 00

    dage

  • 00

    timer

  • 00

    minutter

  • 00

    sekunder

Dato

tors, 20 aug 2026 – tirs, 22 sep 2026

Tidspunkt

16:00 – 15:00

Åbningstider

Åbent efter aftale – ring blot

9:0015:00
Mandag til torsdag
9:0012:00
Fredag

Fernissage Torsdag d. 20/8

16:0018:00
Fernissage
– og jazz

Arrangør

Havarthigaarden
Havarthigaarden
Phone
+45 45 42 53 87
Email
havarthi@havarthigaarden.dk