Udstilling: Nanna Helweg-Larsen

Nanna Helweg-Larsen

Fra d. 7. juni til d. 5. august 2024 udstiller medlems af Grafisk Gruppe, Nanna Helweg-Larsen i Værksteds Galleriet på Havarthigaarden

Kunstneren skriver selv:

OM MIN GRAFIK
Min tegnelærerinde på Emdrupborg skole skrev i min poesibog da jeg var 12—13 år gammel: “Glem ikke din glæde ved billeder — og evnen til selv at skabe dem”

Det har jeg godt nok glemt nogen gange, men da jeg blev rigtig voksen, huskede jeg det. -Tegnede hos Maria Thorsen og blev hos hende introduceret for zink — koldnål og presse, og blev forelsket. Jeg tegnede videre hos andre gode kunstnere og fik i 1980’erne kontakt til Tove Marie P og Ole Meinertsen. Og dermed adgang til Værkstedet i Nærum. Senere var jeg med til at etablere Grafisk Gruppe i Holte.
Jeg arbejder i zink. Det er billigt, og man kan let skaffe det hos blikkenslagerne ved at bytte med noget kunst. Og det passer mit temperament rigtig godt fordi ætsningen med salpetersyre går så kvikt.

Jeg arbejder med dybtryk -ætsninger c— streg og aqvatinte.

Jeg laver billeder af det jeg ser og oplever på min vej gennem livet. Jeg tegner det jeg ser, hvor jeg nu er, og bruger resultaterne til at lave billeder med. Som regel noget med mennesker i aktivitet.
Jeg er Københavner — derfor Københavner skilderier.

Jeg er interesseret i at markerer forskellene på billedfladen — derfor en masse streger og prikker og mønstre.
Den natur der forekommer, er portrætter af træer i mit nærmeste nabolag,

Jeg svømmer — derfor bassin-billeder

Jeg er cyklist — derfor cykelbilleder

Jeg var chauffør for min musikermand — derfor spillebilleder fra værtshusene

Da jeg blev bedstemor, kom der børnebilleder.

Nu, hvor jeg laver billeder igen efter 10 års pause, hvor jeg har bygget på vort hus i Sverige, og min mand er på plejehjem, kommer jeg ikke meget rundt, så jeg tænker skilderierne bllir mere indadvendte og kommer til at handle om privatsfæren.

Jeg elsker det grafiske håndværk, processen med at gøre plader parate til tryk. Placere skilderiet — bygge det op, finde ud af hvordan det skal “læses” (højre — venstre). Sværte op, tørre af og trykke. OG overraskelsen og glæden -når billedet bliver som man håbede på. Eller, hvis ikke — fornøjelsen ved at rette, og få det til at blive som man vil ha’ det.

Altid sort — hvid mine farver er andre steder.
Sådan er det—– god fornøjelse
Nanna

Værksted galleriet
Havarthivej 6, 2840 Holte

Åbningstiderne:

mandag til torsdag: 9-15
fredage 9-12.
Gratis entre.

The event is finished.

Dato

ons, 12 jun 2024 – man, 5 aug 2024
Udløbet

Åbningstider

mandag til torsdag

9:0015:00

fredag

9:0012:00