Bliv frivillig – og deltag i fællesskabet
Hvor vil du være med?
Den selvejende institution Havarthigaardens formål er
At sikre Havarthigaardens bevarelse som kultur-, fritids- og borgerhus, til gavn og glæde for alle aldersgrupper i Rudersdal Kommune.
Det er et dejligt berigende stykke arbejde, som bestyrelsen og de ansatte engagerer sig i hver dag.
Havarthigaarden driver til dagligt en forretning, som omhandler udlejning af lokaler til fester og events, men gården er også hjemsted for foreninger og klubber bl.a. under oplysningsforbundene, der stilles lokaler til rådighed gennem kommunen. Gården gæstes dermed af op til 1000 hoveder om ugen.
Vi arrangerer også selv et par enkelte koncerter samt, fire gange om året, vores traditionsrige fællessang med fællesspisning, foruden det årlige kunstmarked . Desuden er vi værter Rudersdal Folkemøde, og huser Julemarkedet. Til alle disse arrangementer kunne vi rigtig godt bruge nogle ekstra hænder.
Værtsskab
Vi lever af det gode humør, et højt serviceniveau og den dejlige atmosfære, der er hér på gården. De frivillige er det første vores gæster møder, så missionen er, at de frivillige er glade, hvilket øjeblikkeligt smitter af på vores gæster.
Det betyder, at en frivilligs opgave er at være glad… og imødekommende.
Hanne Gerner, hér til venstre, har været frivillig og aktiv i bestyrelsen som formand og næstformand i bestyrelsen fra starten. Hun ved hvad værtsskab er, og hun elsker at være på gården. Du kan blive hendes frivillige kollega.
Den Vilde Havegruppe
I sommeren 2022, fik Havarthigården en vild have i gave. Den er designet af landskabsarkitekt Kay Sales, og var en del af Det Danske Haveselskabs udstilling i Brøndby, foråret 2022. Haven, og dermed Kay Sales vandt 2. præmie for sit design. Kay fandt det tosset, at denne have skulle gå til grunde efter udstillingen, og tog initiativ til at få den etableret på Havarthigaarden i et samarbejde mellem Rudersdal Kommune, Vildere Rudersdal, Det Danske Haveselskab og Havarthigaarden.
Vild Pæn Have blev afsættet for tanken om at skabe et inspirerende rum for samvær, glæde, aktivitet, inspiration og biodiversitet. Denne udstillingshave – i sin form – optager blot en lille del af pladsen i den store gamle have, men vores ønske er, at den breder sig over hele den gamle have, og danne ramme for såvel frivillige som borgere og besøgende, der kere sig om kloden, naturen og biodiversiteten.
Gruppen samles når det kan passe, men der er også mulighed for at komme og “nusse”, luge, klippe, plante, når det passer i ens egne planer. Selvfølgelig i koordinering med resten af gruppen.
Som frivillig binder du dig ikke til andet end, hvad du aftaler. Du kan deltage når du har tid og lyst.
På tegnebrædtet ligger planer om:
- Kvashegn
- Udekøkken
- Blomstereng
- Bærbuske
- – og meget meget mere.
Du kan læse og downloade drømmeplanen over haven hér.
Mere om at være med – klik hér
Hvis du har fået lyst til at høre mere, kan du sende en mail til kontoret, eller ringe til os på 45425387
PR og Kommunikation
Efterhånden som aktiviteterne i huset bliver flere og flere, kommer vi til kort når det gælder markedsføring og PR. Vi kunne virkelig godt bruge hjælp til:
- Fotos – både i det daglige og til arrangementerne
- PR – pressemeddelelser og tekster til hjemmeside
- Sociale Medier og Hjemmeside
- Plakatopsætning, omdeling og uddeling af flyers
Det lyder af meget, men har du lyst til at bidrage med noget af det – eller engang imellem på “tilkald”, er du meget velkommen. Vi stiller ikke mange krav, men de tre første “prikker” kræver dog et vist kendskab.
Forvalteren – Jens – på Havarthigaarden har indtil videre alle opgaverne og ansvaret på sit bord, og det er i sidste ende hér koordineringen sker, og ham gruppen skakl referere til.
Send en mail og hør mere, eller ring til os på 45425387
Praktisk Gruppe
Herunder hører alt fra P-vagter til opstilling af borde og stole, scener, trækning af strømkabler, med meget mere.
Når vi afvikler arrangementer – om det er egne koncerter eller f.eks når vi lægger hus til Rudersdal Folkemødedag, har vi brug for nogle friske hænder, der tager fat og får gjort klar.
Jo flere vi er, jo hurtigere går det, og når vi er nok, er det ret sjovt at se huset forandre sig med borde, stole, scene, lys og lyd. At være nok betyder også, at vi er mere klar og mere smilende når gæsterne kommer – og dét er vigtigt. Det er også meget sjovere.
Herunder hører i og for sig også café og bardrift, så har du en kagebager eller en fadølsskænker i dig, må du endelig sige til.
Forud for hvert arrangement melder vi ud, hvad, der skal laves, hvor mange vi har brug for, hvornår og hvor længe. Det giver dig mulighed for, som frivillig, at byde ind på det, der passer og det du har lyst til.
Hvis du har fået lyst til at høre mere, kan du sende en mail til kontoret, eller ringe til os på 45425387
Lyd, Lys og Teknik
Vi har et lille PA-anlæg, et lidt større PA-anlæg, et par mixere, en hulens masse ledninger, et antal trådløse mikrofoner og et mindre lysnalæg. Desuden har vi en del AV-udstyr, hvoraf noget er fast monteret.
Hvis du har en tekniker gemt i dig, eller er du bare vild med lyd, er denne gruppe noget for dig.
Det er vores mål at gøre det bedre og nemmere dels at bruge anlægget til egne arrangementer, dels at gøre det muligt at leje og operere vores anlæg. Endelig er det vores mål gøre det attraktivt for erhvervsvirksomheder at afholde ders events på gården. Det kræver kendskab, men det kræver også at der er styr på anlæggene, at ledninger er trukket hensigtmæssigt, og at det hele bare spiller. Det kræver lidt nørderi… det er alletiders legeplads.
Forvalteren – Jens – og formand Friis agerer lige nu teknikere, og selvoim det går OK, så er der plads til forbedringer. Ydermere har de to rigeligt at se til når der er arrangementer.
Vi håber, at du vil være med.
Send en mail og hør mere, eller ring til os på 45425387
Event og nytænkning
Efterhånden som aktiviteterne i huset bliver flere og flere, kommer vi til kort når det gælder markedsføring og PR. Vi kunne virkelig godt bruge hjælp til:
- Fotos – både i det daglige og til arrangementerne
- PR – pressemeddelelser og tekster til hjemmeside
- Sociale Medier og Hjemmeside
- Plakatopsætning, omdeling og uddeling af flyers
Det lyder af meget, men har du lyst til at bidrage med noget af det – eller engang imellem på “tilkald”, er du meget velkommen. Vi stiller ikke mange krav, men de tre første “prikker” kræver dog et vist kendskab.
Forvalteren – Jens – på Havarthigaarden har indtil videre alle opgaverne og ansvaret på sit bord, og det er i sidste ende hér koordineringen sker, og ham gruppen skakl referere til.
Send en mail og hør mere, eller ring til os på 45425387