fbpx

Rudersdal Folkemødedag

Rudersdal Folkemødedag samler politik og interesser i vores kommune og i resten af Danmark.

Rudersdal Folkemødedag handler om det lokale og det nationale, om politik der fra nær og fjern har betydning for den hverdag, vi har som borgere i Rudersdal Kommune. Vi har lånt lidt fra det bornholmske Folkemøde. Den gode ide, lidt af navnet og forhåbentligt rigtig meget af den gode stemning.

Rudersdal Folkemødedag handler om dialog. Her kan du møde andre engagerede mennesker og politikere i debatter om bl.a.  ældrepleje, folkeskolen, folkekirken, unges vilkår, byudvikling, digitalisering, fremtidens folketing og nutidens kommunestyre.

Havarthigaarden i Holte er rammen om Folkemødedagen.
Debatterne kan være store eller små. På Havarthigaarden Her er der mange forskellige rum: Alt fra lokaler, der kan rummer 120 tilhørere til en lille intim dagligstue. Alle – foreninger, partier, faglige- og interesseorganisationer – kan byde ind med debatter typisk fra ½-1 times varighed. De eneste faste elementer er debatterne mellem partiernes folketingsmedlemmer valgt i Nordsjællands Storkreds som starter folkemødedagen samt debat mellem de ledende kommunalpolitikere.
Alle partier stiller en repræsentant til debatten om vores kommune, der foregår kl. 14.30-15.30. Alle de andre emner bestemmer deltagerne selv. Derfor er Rudersdal Folkemødedag rammen om netop de debatter, som er vigtige for mennesker, der bor i Rudersdal.

Der er gratis entré, og Havarthigaarden giver en kop kaffe og et stykke kage – så længe lager haves.

Parkering:
Vi har et antal parkeringspladser på Havarthigaarden, men det er ikke tilstrækkeligt denne dag. Derfor henviser vi til den midlertidige parkeringsplads, som vi etablerer på marken lidt henne ad Øverødvej.
Vi beder dig venligst respektere vore parkeringsvagters anvisninger.

The event is finished.

Dato

lør, 31 aug 2024
Udløbet

Tidspunkt

09:30 – 15:30