Grafikudstilling af AOF´s grafikhold – Værkstedsgalleriet maj måned

Indtryk – Udtryk

Grafikudstilling af AOF´s grafikhold

Grafiker Charlotte Grangaard Jensen underviser AOF grafik holdene på Havarthigaarden i Holte, og i maj måned udstiller hendes kursister forårets arbejder på Værksteds Galleriet, Havarthigaarden.

24 kursister viser en grafisk spændvidde i overraskende og nysgerrighedsvækkende billeder.

Majudstillingen er farverig, fantasifuld, figurativ og abstrakt, fabulerende, forførende, foruroligende. Indtryk der bliver til aftryk og spændende udtryk. Forfald bliver til skønhed. Historiske vingesus fra Pompeji og aktuelle Ukraine vises sammen med ekspressive maleriske monotypier og viskositetstryk. Man kan med fornøjelse slippe nysgerrigheden løs, når man iagttager den.

På udstillingen vises både klassiske teknikker som træsnit, kobbertryk og fotogravure, men også nye metoder som for eksempel collografi, xerolithografi er repræsenteret.

Bliver man inspireret af billederne, er der mulighed for at prøve selv. I uge 26 og 27 er der sommergrafikkurser på Grafisk Værksted, Havarthigaarden, hvor Charlotte Grangaard Jensen underviser.

De 24 udstillere er: Anne Bonne, Anne Houe, Finn Jørgensen, Hanne Nielsen, Hanne Lise  Thomsen, Kayoko Hida, Peter Grünbaum, Susan Meisner Nielsen, Torben Dahl, Christian Sabber Jensen, Helle Lillelund Aggebo, Lene Kattenhøj, Lissi Lohmann, Marianne Schrøder, Randi Klementsen, Via Christensen, Hanne Axelsson, Finn Løve Jepsen, Helle Jørgensen, Luc de Visme, Kristian Hansen, Kristin Wiborg, Ole Madsen og Pernille Tørning.

Grafisk Gruppes Værksteds Galleri er et fint lille galleri, der er åbent for alle, der lægger vejen forbi Havarthigaarden, Havarthivej 6  2840  Holte.

Åbningstid: hverdage 9-15, fredag 9-12. Fri entré. (lørdag og søndag lukket)