Fælles sangaften 24. marts med Marianne Mortensen og Michael Vesterskov

Fælles sangaften 24. marts 2022 kl. 17.30  på Havarthigaarden

Vi starter med velkomst og fællessange.
Herefter er der fælles spisning af egen medbragt mad og mere fællessang.
Drikkevarer skal købes i baren.

ca. kl. 20.00 kommer Marianne Mortensen og Michael Vesterskov på scenen.
Deres koncert om livet og kærligheden leverer de med inderlighed, varme og humor.
Det er ærligt, råt og skrøbeligt, men bliver aldrig banalt.

Marianne Mortensen har været skuespiller i 35 år og succesfuldt spillet på næsten samtlige danske scener, meget ofte i musicals og musikforestillinger. Senest var det i rollen som Yente i “Spillemand på en tagryg”. www.mariannemortensen.dk

Musikeren Michael Vesterskov har 19 CD’er bag sig, har skrevet musik til adskillige teaterforestillinger. Desuden har han tre bøger bag sig. www.westwood.dk.

Sammen har de to kunstnere har sammen udgivet to CD’er www.duogjegogmånen.dk

I de seneste år har de turneret landet rundt med optræden, alene, eller sammen med andre musikere.
De vil levere en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, når de kommenterer på livet og hverdagen, så man forstår det.

Aftenen slutter med fællessang.

Billetter á 110 kr. kan købes på havarthikultur.nemtilmeld.dk