PRESSEMEDDELELSE
Kunstneren Kristian Haugen-Johansen udstiller sine nyeste oliemalerier i Havarthigården i Gammelholte. Malerens billeder er glade, farverige og fornøjelige, og han ønsker at give dette videre til beskueren.
Haugen-Johansen, der bor i Gentofte, har skabt malerier i 40 år. Han er autodidakt, og har udstillet særdeles mange steder. Blandt andet kan nævnes debuten, som fandt sted på Kunstnernes Efterårsudstilling på ”Den Frie” i 1989, samt deltagelse i Kunstnernes Sommerudstillings 25 års jubilæumsudstilling i Tistrup i Jylland.
Fernisering er lørdag den 3. oktober 2020 kl. 13-16.
I øvrigt er udstilling åben således:
Mandag-Torsdag: 9-15
Fredag: 9-12
Weekends (hvor kunstneren er til stede): 11-16
Sidste åbningsdag: onsdag den 14. oktober.
Kristian Haugen-Johansens udstilling er en ud af to årlige separatudstillinger i Havarthigården.