Grafisk Gruppe udstiller ” Togtur til Køge”i værkstedsgalleriet

Togtur til Køge

– er titlen på en spændende dokumentation og refleksion over togturen, – REJSEN. Udstilling på Grafisk Gruppes Værkstedsgalleri, Havarthigaarden.

 

Udstillingen illustrerer hvordan et koncept – udstillingens titel – kan udfolde et blik på et fænomen.

Kunstnerne Susanne Winther Hansen og Malone Dietrich har i et spændende samarbejde om togturen, med fotografiet som notat, udfoldet rejsen igennem grafiske teknikker.

Nogle af billederne er overskrevet med ord i en stencilfont, der kunne udlægges som bogstaver, tidligere anvendt på godspakker – giver beskueren nysgerrigheden, lysten til at suge til sig. Billedernes snapshot-lignende udtryk giver oplevelsen af at passere noget hverdagsligt fra egen og andres verden. De grafiske bearbejdninger, rytmiske kompositioner af station, skinner, vejbelægninger, lys fra vinduer, får os med.

En bunke grus på noget græs – stoflighed og tekstur mangler ikke.

Udstillingen giver også en spændende indføring i processerne, idet de oprindelige fotos fra turen er hængt op, så man med interesse har mulighed for at opdage den kunstneriske bearbejdning, der netop fortryller billederne. Tanker om processen er også at læse bag glasset i Værkstedsgalleriet.

 

Kom og se udstillingen til og med 11.10.2020 i Værkstedsgalleriet, Havarthivej 6 i Holte. Åbent mandag-torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-12. Gratis adgang.  www.grafiskgruppe.dk

/Kabra