Grafisk Værksted udstiller til medio august i værkstedsgalleriet.

Livstemaer i grafisk spændevidde.

Karen Abell og Birgith Anthon viser et bredt udsnit af hvad grafikken kan på nyåbnet udstilling i værkstedsgalleriet, Havarthigaarden, Havarthivej 6, 2840 Holte

De to aktive grafikere viser med deres værker den store spændvidde der ligger i de grafiske udtryk. På udstillingen ses begges styrker i såvel dekorative som figurative billeder.

Igennem individuelle, og meget personlige udtryk skildrer kunstnerne bl.a. selvoplevede begivenheder. Karen Abell har f.eks. flugten til Sverige under anden verdenskrig som et af sine temaer, hun blander gerne flere teknikker i ét billede, f.eks. fotopolymergravure og træsnit. Birgith Anthon har bl.a. studeret familiealbummet, og har fanget stærke udtryk i børneportrætter gennem sine træsnit. Hun viser derudover humoristiske børnetemaer samt dekorative ’fletbilleder’.

Den lille udstilling er et besøg værd. Den hænger til medio august, idet Havarthigaarden har lukket hele juli.

Værkstedsgalleriet er åbent juni og august mandag-torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-12. www.grafiskgruppe.dk