Hanne Marie Winkel udstiller i Grafisk Værkstedsgalleri

Billeder, rige på detaljer – fra Paris’ gadeliv til eventyrets verden.

Grafisk Gruppes hjemkomne grafiker, Hanne Marie Winkel – udstiller i denne måned, frem til 6.april en rigdom af detaljerede grafiske værker i værkstedsgalleriet på Havarthigaarden. Hanne Winkel har tilbragt en del år i Paris, hvor hun arbejdede på forskellige grafiske værksteder. De grundigt gennemarbejdede billeder er udført med traditionelle grafiske teknikker som stregætsning, akvatinte, koldnål, burin og mezzotinte.
Flere af hendes værker skildrer levende det parisiske byliv. Ud over de humoristiske by scener arbejder Hanne Winkel med motiver fra eventyrernes univers – naturen, med mange symboler og myter -ofte i symbiose med hinanden. I billedet ”Hyldemor”, som er titlen på et af H.C. Andersens eventyr, finder man skjult i hyldebuskens blomster og blade 14 scener fra digterens eventyr. Billedet har vundet 1.prisen på en udstilling i Odense. Hanne Marie Winkel har udstillet i Danmark, Frankrig og Sverige. Læg vejen forbi og få en helt særlig oplevelse. Gratis adgang.
Værkstedsgalleriet, Havarthivej 6 i Holte, er åbent mandag-torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-12. www.grafiskgruppe.dk