Efteråret-og vinterens grafikudstilling – 13.jan. – 4. feb. 2020

Efteråret og vinterens grafikudstilling

13.januar – 4. Februar 2020

Værkstedsgalleriet, Havarthigaarden, Havarthivej 6, 2840 Holte

 

Niveauet på udstillingen, hvor AOF’s tre grafikhold viser op mod 60 originale værker, vidner om en gruppe engagerede og dygtige kursister. Rigtig mange af dem har gået på holdene i mange år. Der er nemlig stor søgning hos grafiker Charlotte Grangaard Jensen, der underviser på alle tre hold. Faktisk er der ofte ventelister på holdene, der summer af aktivitet og eksperimenteren. Charlotte Grangaard Jensen inspirerer kursisterne med introduktion af avancerede teknikker – hun viser mange eksempler på spændende grafik, og vejleder kyndigt når den enkelte kursist prøver kræfter med såvel enkle som mere avancerede teknikker. F.eks. kobbertryk, træsnit og fotopolymergravure samt nyere teknikker som køkkenlitografi og xerolitografi.  De 30 grafikkursisters vinterudstilling demonstrerer en mestring og individuel udfoldelse af mange forskellige grafiske teknikker.

Udstillere: Hanne Thomsen, Hanne Nielsen, Karen Brandt, Henrik Scherer, Birgit Dalum, Ingrid Fuglsang, Ole Reinhold Jensen, Torben Dahl, Palle Lindgaard-Jørgensen, Peter Krygell, Peter Grünbaum, Hida Kayoko, Christian Sabber Jensen, Lars Degnbol, Helle Lillelund Agerbo,  Signe Aaen, Cecilie Holme Ramsell, Mette Alkjær,  Cecilie Florvall, Via Christensen, Lene Kattenhøj, Luc de Visme, Ghita Beck Svensen, Dorte Hassingboe, Helle Jørgensen, Hanne Axelsson, Marianne Toftum, Kristin Wiborg, Lotte Müller, Teresia Nissen, Inga Schlosser.

Bliver man inspireret af billederne, er der mulighed for at prøve selv. I Uge 26 og 27 er der sommergrafikkurser i Grafisk Gruppes store grafiske værksted på Havarthigaarden, hvor Charlotte Grangaard Jensen underviser.

Værkstedsgalleriet er åbent mandag-torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-12. Gratis adgang.

Se også www.grafiskgruppe.com