Finn Jensen udstiller i Værkstedsgalleriet 9. December – 14.Januar 2020

DET VAR KATTENS  – Decemberudstilling på Havarthigaarden

  1. December – 14. Januar 2020.

En af Grafisk Gruppes ’grand old men’, Finn Jensen, udstiller i værkstedsgalleriet, Havarthivej 6,    i Holte. www.grafiskgruppe.com

Finn Jensen, der er tidligere formand i gruppen, har udstillet i kunstforeninger, på offentlige arbejdspladser samt på censurerede udstillinger. Jensens motivvalg er oftest naturalistiske. ”I øjeblikket er det linoleumstrykket som er min foretrukne teknik. Jeg er gået i gang med de flerfarvede reduktionstryk, stærkt inspireret af Picasso”. Reduktionstryk er kendetegnet ved, at der for hver farve der trykkes på et billede, er snittet nye partier ud af trykpladen, så de farver, der allerede er trykt kan stå ’alene’ der, hvor pladen er reduceret. De nye farver vil enten dække, eller blande sig med de farver på pladen, der er tilbage. ”Jeg trykker oftest med 4 forskellige farver”. I den aktuelle udstilling har Finn Jensen samlet en række værker, der viser eksempler på de teknikker han har beskæftiget sig med.

Værkstedsgalleriet er åbent mandag-torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-12. Lukket mellem jul og nytår.